Nyhedsbrev fra september
Efteråret byder på infomøder og ansøgningen for skoleårene 2026-28 har været åben siden 1. august!
Vi har et par nyheder at dele med jer, først og fremmest at Freja Kjær (UWC Maastricht ’24) er blevet ansat som studentermedhjælper fra midt maj måned, og hun står for kommunikation på blandt andet SoMe og hjemmesiden.
Vi har brug for, at I alle hjælper med at sprede ordet om UWC, så alle interesserede får mulighed for at ansøge.
Ansøgningen er åben med frist den 4. januar 2026.
Det første infomøde i København, var den 10. september, i Ungdommens Demokratihus, som vi får lov til at låne gratis! TAK!
Der var ca. 15 potentielle ansøgere plus forældre.
Der kommer et infomøde mere den 20. november, samme sted, men vi mangler nogle der kan deltage i Aarhus og Odense! Vi sørger for at booke lokaler etc., men vi skal bruge nogle frivillige kræfter. Tag fat i Freja eller Kid på kontoret, hvis du har tid til at hjælpe.
Vores ambition er, at alle gymnasier i Danmark får besøg, enten fysisk, online eller blot at der bliver hængt plakater op, inden slut december. Der er ingen tvivl om at skolebesøg er det, som får flest til at ansøge.
Se guide til skolebesøg: Tag på skolebesøg

Infomøde i Ungdommens Demokratihus:
Tak til Eva (RCN25) og Julius (MUWCI24) for at fortælle så flot og ærligt om deres ophold på en uwc skole.
Freja styrede slideshowet og præsenterede UWC for de interesserede deltagere.
Der var rigtig mange gode spørgsmål fra salen.

Hjælp os med skolebesøg:
Når vi kigger på, hvor ansøgerne har hørt om UWC, så er det fortsat skolebesøg, der topper listen.
Alle der har tid og lyst kan kontakte kontoret, om man blot skal ud på en enkelt skole, eller man vil på roadtrip.
Bare det at hænge plakater op, kan gøre en stor forskel! Vi sender gerne plakaterne til dig.
Vi har også farverige veste, så man bliver set 🙂

Frivilligaften på kontoret:
Onsdag den 24. september er der åbent frivilligkontor fra kl.16-20.
Vi skal brainstorme omkring skolebesøg, nyhedsbreve, SoMe posts, Vinterfest etc., og hygge os med pizza.
Send os en mail hvis du kan komme, også fint hvis man kommer direkte efter job.
Årsmøde i UWC Danmark:
Sæt endelig kryds i kalenderen den 4. november, hvor der er Årsmøde i UWC DK hos Bruun&Hjejle i Nørregade 21, kl 17-19.30 med efterfølgende lidt godt til ganen.
Kom og mød fellow UWC’ere!
Man skal tilmelde her, der kommer også en mail med dagsorden for aftenen.
TAK, af hjertet tak <3
Tak til alle frivillige der har været så søde at give en hånd med de sidste mange måneder. Kontoret har fortsat brug for frivillige kræfter, specielt til at være gruppeleder for de forskellige udvalg eller blot være ambassadør for sin årgang. Hvis du gerne vil være ambassadør for din årgang, så kontakt os, og hør mere om din nye titel.
Tag fat i Kid og Freja på kontoret og sig hvad du kan bidrage med.
Lidt gør også en forskel!